Spørgsmål
Er det forkert at være skuffet over Gud?
Svar
Det er ikke nødvendigvis forkert eller syndigt at være skuffet over Gud; det er snarere en del af den menneskelige tilstand. Ordet skuffelse betyder, ”en følelse af utilfredshed når ens håb, ønsker, eller forventninger ikke opfyldes.” Når Gud på en eller anden måde ikke tilfredsstiller vores håb eller lever op til vores forventninger, vil det uundgåeligt medføre skuffelser. Hvis Gud ikke gør det, som vi mener Han burde gøre, mister vi forventningen til Ham og er utilfredse med Hans gøren. Dette kan føre til en svigtende tro på Gud, særligt ifm. Hans almagt og godhed.
Når Gud ikke handler, når vi mener Han burde handle, er det ikke fordi Han ikke evner at gøre det. Det er snarere fordi, at Han vælger ikke at gøre det. Selvom dette kan virke som en vilkårlig eller uberegnelig handlen på Hans vegne, så er det præcist modsatte sandt. Gud vælger at handle eller ikke handle efter Sin perfekte og hellige vilje, så Hans retfærdige formål kan ske. Der sker ikke noget, som sker udenfor Guds plan. Han har kontrol over hvert et molekyle der flyder rundt i universet, og Guds vilje omfatter enhver handling og beslutning, som enhver person i verden til alle tider træffer og gør. Han fortæller os i Esajas’ Bog 46:11, ”Jeg kalder en rovfugl fra østen, fra det fjerne land, der udfører min beslutning. Knap har jeg talt, så lader jeg det ske, knap har jeg tænkt det, så gør jeg det.” Selv fuglene er på en eller anden måde en del af Hans forudfattede plan. Der er desuden tidspunkter, hvor Han lader os kende Sine planer (Esajas 55:9). En ting ved vi med sikkerhed: hvis vi hører Ham til, så vil alt, Han gør, være til vores egen fordel, uanset om vi forstår det eller ej (Romerne 8:28).
Nøglen til at undgå at blive skuffet over Gud er at forene vores vilje med Hans, og at underordne os under Hans vilje i alle ting. Når vi gør det, holder det os ikke blot fra at blive skuffede over Gud, men det vil også udelukke at vi knurrer og beklager os over de ting, der sker i vores liv. Israelitterne i ørkenen beklagede sig og stillede spørgsmålstegn ved Gud flere gange, selvom de havde set Hans kraft udfolde Sig mirakuløst, da det røde hav delte sig, da han sørgede for manna og vagtler i ødemarken, samt Herrens herlighed, der fulgte dem i form af en ildsøjle (2. Mos. 15-16; 4. Mos. 14:2-37). På trods af Guds fortsatte trofasthed overfor Sit folk beklagede de sig og var skuffede over Gud, fordi Han ikke handlede som de mente, at Han burde have gjort. I stedet for at underordne sig under Hans vilje og stole på Ham, var de i en konstant tilstand af oprør og forvirring.
Når vi forener vores viljer med Guds vilje, og når vi sammen med Jesus kan sige, ”Dog, ske ikke min vilje, men din” (Lukas 22:42), så finder vi frem til den nøjsomhed, som Paulus talte om i 1. Timotheusbrev 6:6-10 og Filipperbrevet 4:11-12. Paulus havde lært at være tilfreds med alt, som Gud sendte på hans vej. Han stolede på Gud og underlagde sig Hans vilje, og vidste at en hellig, retfærdig, fuldkommen, kærlig og nådig Gud ville få alle ting til at virke til gode for ham, fordi det var det, Han havde lovet. Når vi ser Gud i det lys, er det ikke muligt for os at være skuffede over Ham. Vi underlægger os snarere villigt vores himmelske Fader, og vi ved, at Hans vilje er perfekt, og at alt, som Han lader ske i vores liv, vil virke til gode for os og for Hans herlighed.
English
Er det forkert at være skuffet over Gud?
