settings icon
share icon
Spørgsmål

Bliver børn straffet for sine forældres synder?

Svar


Børn bliver ikke straffet for de synder, som deres forældre begår; og forældre bliver heller ikke straffet for de synder, som deres børn begår. Vi er hver især ansvarlige for vores egen synd. I Ezekiels Bog 18:20 læser vi følgende, ”Men det menneske, der synder, skal dø. En søn skal ikke bære straffen for sin fars synd, og en far skal ikke bære straffen for sin søns synd.” Dette skriftsted viser os helt klart, at den enkelte må bære straffen for sin egen synd.

Der findes et vers, som har fået nogle til at tro, at bibelen lærer os om intergenerationel straf for synd, men denne fortolkning er forkert. Det omtalte vers finder vi i 2. Mosebog 20:5, hvilket henviser til afguder, og siger, ”Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig.” Dette vers taler ikke så meget om straf, som det taler om konsekvenser. Det fortæller os, at et menneskes synd kan have konsekvenser for senere generationer. Gud fortalte her israelitterne, at deres børn ville få konsekvenserne at føle for de synder, som deres forældres generation begik, hvilket var en naturlig konsekvens af deres ulydighed og had imod Gud. Når børn blev opfostret i et sådant miljø, ville de begå lignende afgudsdyrkelse, og dermed falde i det samme ulydighedsmønster, som var blevet lagt. Virkningerne ved en generations ulydighed blev, at ondskaben fik så dybe rødder, at det ville tage flere generationerne at vende dette om. Gud holder os ikke ansvarlige for vores forældres synder, men nogle gange kommer vi til at lide, hvilket er et resultat af de synder, vores forældre har begået, som vi læser om i 2. Mosebog 20:5.

Som Ezekiels Bog 18:20 viser os, så er vi hver især ansvarlige for vores egne synder, og må bære straffen for dem. Vi kan ikke dele vores skyld med andre, og et andet menneske kan ikke blive holdt ansvarlig for vores synder heller. Der findes dog en undtagelse, hvad denne regel angår, og den gælder for hele menneskeheden. Én mand bar på andres synder, og betalte straffen for dem, så at syndere kunne blive helt retfærdige og rene i Guds øjne. Denne mand hed Jesus Kristus. Gud sendte Jesus ind i denne verden, for at hans fuldkommenhed skulle erstatte vores synd. ”Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham” (2. Korinther 5:21). Jesus Kristus tager straffen for synd bort for enhver, som kommer til ham i tro.

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Bliver børn straffet for sine forældres synder?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries