settings icon
share icon
Spørgsmål

Hvad er de syv segl og de syv basuner i Johannes’ Åbenbaring?

Svar


De syv segl (Åbenbaringen 6:1-17, 8:1-5), syv basuner (Åbenbaringen 8:6-21, 11:15-19), og syv vredesskåle (Åbenbaringen 16:1-21) er tre rækker af endetidsdomme fra Gud, som kommer efter hinanden. Dommene bliver kontinuerligt værre og mere ødelæggende, jo længere vi kommer ind i endetiden. De syv segl, basuner, og skåle, er forbundet med hinanden. Det syvende segl introducerer os for de syv basuner (Åbenbaringen 8:1-5), og de syv basuner introducerer os for de syv skåle (Åbenbaringen 11:15-19, 15:1-8).

De første fire af de syv segl er kendt som de fire ryttere fra Apokalypsen. Det første segl introducerer os for Antikrist (Åbenbaringen 6:1-2). Det andet segl er skyld i stor krigsførelse (Åbenbaringen 6:3-4). Den tredje af de syv segl er skyld i hungersnød (Åbenbaringe 6:5-6). Det fjerde segl bringer pest, mere hungersnød, og mere krig (Åbenbaringen 6:7-8).

Det femte segl fortæller os om dem, som i løbet af endetiden vil lide martyrdøden for deres tro på Kristus (Åbenbaringen 6:9-11). Gud hører deres råb om retfærdighed, og vil bringe dette i sin timing – i form af det sjette segl, sammen med basun- og vredesskålsdommene. Når det sjette af de syv segl bliver brudt, vil der komme ødelæggende jordskælv, som skaber stor uro og frygtelige ødelæggelser – sammen med nogle usædvanlige astronomiske fænomener (Åbenbaringen 6:12-14). Dem, som overlever dette, vil sige, ”Fald ned over os og skjul os for ham, som sidder på tronen, og for Lammets vrede. For nu er deres vredes store dag kommet, og hvem kan da bestå?” (Åbenbaringen 6:16-17).

De syv basuner bliver beskrevet i Johannes’ Åbenbaring 8:6-21. De syv basuner er i virkeligheden det syvende segls ”indhold” (Åbenbaringen 8:1-5). Den første basun gør, at der kommer hagl og svovl, som vil ødelægge meget af plantelivet i verden (Åbenbaringen 8:7). Den anden basun er årsag til det, det lyder som at en meteor rammer oceanerne, og skaber død i meget af det liv, som er i havene (Åbenbaringen 8:8-9). Den tredje basun ligner den anden basun, men har en indvirkning på verdens søer og floder, i stedet for på havene (Åbenbaringen 8:10-11).

Den fjerde af de syv basuner er årsag til, at solen og månen bliver formørket (Åbenbaringen 8:12). Den femte basun er årsag til, at en plage af ”dæmoniske græshopper” angriber og torturerer menneskeheden (Åbenbaringen 9:1-11). Den sjette basun slipper en dæmonisk hær løs, som vil dræbe en tredjedel af menneskeheden (Åbenbaringen 9:12-21). Den syvende basun bringer de syv engle med de syv vredesskåle frem, som er fyldte med Guds vrede (Åbenbaringen 11:15-19, 15:1-8).

De syv vredesskåle bliver beskrevet i Johannes’ Åbenbaring 16:1-21. De syv vredesskåle bliver fremkaldt af den syvende basun. Den første skål skaber smertefulde sår, som bryder ud over menneskeheden (Åbenbaringen 16:2). Den anden skål resulterer i, at enhver ting i havet dør (Åbenbaringen 16:3). Den tredje skål gør, at floderne bliver forvandlet til blod (Åbenbaringen 16:4-7). Den fjerde af de syv skåle resulterer i, at varmen fra solen intensiveres og skaber stor smerte (Åbenbaringen 16:8-9). Den femte skål skaber et stort mørke, og intensiverer også smerten fra sårene, som kom ved den første skål (Åbenbaringen 16:10-11). Den sjette skål resulterer i, at Eufratfloden tørrer ud, og at Antikrists hære samler sig for at føre krig ved slaget ved Harmagedon (Åbenbaringen 16:12-14). Den syvende skål vil resultere i et ødelæggende jordskælv, og bliver efterfulgt af kæmpestore hagl (Åbenbaringen 16:15-21).

Johannes’ Åbenbaring 16:5-7 fortæller os om Gud, ”Retfærdig er du, som er og som var, du Hellige, fordi du har fældet den dom; du har udgydt de helliges og profeternes blod, nu har du givet dem blod at drikke, og det fortjener de. … Ja, Herre, Gud, Almægtige, sande og retfærdige er dine domme.”

English



Vend tilbage til den danske hjemmeside

Hvad er de syv segl og de syv basuner i Johannes’ Åbenbaring?
Del denne side: Facebook icon Twitter icon Pinterest icon Email icon
© Copyright Got Questions Ministries