Spørgsmål
Hvordan bør en kristen forholde sig til ufrugtbarhed?
Svar
Problemet med ufrugtbarhed kan være svært at forholde sig til, specielt for par, der har set frem til at få børn hele deres liv. Kristne par oplever måske, at de spørger ”Hvor lige os, Gud?” Der er ingen tvivl om, at Gud ønsker, at kristne må være velsignede med børn, som de kan elske og fostre. For fysisk sunde par, er et af de mest smertefulde sider ved ufrugtbarhed, ikke at vide om tilstanden er midlertidig eller permanent. Hvis den er midlertidig, hvor lang tid skal de så vente i? Hvis den er permanent, hvordan ved de så dette, og hvordan bør de vælge at handle?
Bibelen skildrer problemet med ufrugtbarhed i flere fortællinger:
Gud gav Abraham og Sara løfte om et barn, men hun blev ikke gravid med Isak, før hun var 90 år gammel (1. Mosebog 11:30).
Rebekkas mand, Isak, bad med en indre iver, og Gud besvarede hans bøn, hvilket resulterede i Jakob og Esaus fødsel (1. Mosebog 25:21).
Rakel bad, og til sidst ”åbnede (Gud) hendes moderliv.” Hun bar i alt to sønner, Josef og Benjamin (1. Mosebog 30:1; 35:18).
Manoas kone, som var ufrugtbar for en tid, fødte Samson (Dommerne 13:2).
I sin høje alder fødte Elisabeth Johannes Døber, som var forløber for Kristus (Lukas 1:7, 36).
Saras, Rebekkas og Rakels ufrugtbarhed (de var mødre til den israelitiske nation) er betydningsfuld, for da de til sidst fik evnen til at føde børn, var det et tegn på Guds nåde og favør. Men ufrugtbare par må ikke antage, at Gud holder sin nåde og favør tilbage, og de bør heller ikke antage, at de på en eller anden måde bliver straffet. Kristne par må klynge sig til bevidstheden om, at deres synder er blevet tilgivet i Kristus, og at deres manglende evne til at få børn ikke er en straf fra Gud.
Hvad bør et ufrugtbart, kristen par så gøre? Det er en god ide at søge råd fra gynækologer og andre frugtbarhedsspecialister. Både mænd og kvinder bør have en sund livsstil, når de forbereder sig til en graviditet. Mødrene til den israelitiske nation bad inderligt om at blive gravide, så fortsat bøn for at få et barn er ikke helt ved siden af. Det primære er dog, at vi beder for, at Guds vilje må ske med vores liv. Hvis det er hans vilje for os, at vi skal have et naturligt barn, så vil vi også få det. Hvis det er hans vilje, at vi adopterer, bliver plejeforældre, eller er barnløse, så bør vi acceptere dette, og binde os til at gøre det med et glad hjerte. Vi ved, at Gud har en guddommelig plan for alle hans elskede. Gud er livets ophav. Det er ham, der tillader undfangelse og holder undfangelse tilbage. Gud er almægtig, og ejer al visdom og kundskab (se Romerne 11:33-36). ”Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven…” (Jakob 1:17). Når vi kender og accepterer disse sandheder, vil det et langt stykke hen af vejen hjælpe med at læge den smerte, et ufrugtbart par kan opleve.
English
Hvordan bør en kristen forholde sig til ufrugtbarhed?
