Spørgsmål
Hvordan kan jeg vide om noget er en synd?
Svar
Der er to ting, der besvarer, hvad dette spørgsmål drejer sig om. Det første er de ting, bibelen direkte nævner er synd, og det andet er de ting, bibelen ikke nævner, men som stadigvæk er synd. Der findes opremsninger af synd flere steder i Skriften, f.eks. i Ordsprogenes Bog 6:16-19, Galaterbrevet 5:19-21, og 1. Korintherbrev 6:9-10. Der kan ikke være nogen tvivl om, at disse skriftpassager taler om syndig adfærd, og dermed ting, som ikke har Guds behag. Mord, ægteskabsbrud, løgn, tyveri, osv. – der er ingen tvivl om, at bibelen anser disse ting for at være synd. Det, der gør sagen sværere, er spørgsmålet om at genkende alle de ting, som bibelen ikke direkte nævner, men som stadigvæk er synd. Når bibelen ikke skriver om et bestemt emne, så har vi nogle generelle principper i Guds Ord til at vejlede os.
For det første, så kan man spørge sig selv, om det man er i tvivl om er synd, i sandhed er noget godt, i stedet for at spørge, om det er ondt. Bibelen siger f.eks., at vi må ”bruge det gunstige øjeblik” (Kolossenserne 4:5). Vores dage på jorden er så korte og så værdifulde i forhold til evigheden, at vi aldrig burde spilde tid på selviske ting, men kun bruge tiden på ”det, der er nødvendigt for at opbygge andre, i forhold til deres behov” (Efeserne 4:29).
En god metode at afprøve, om noget er forkert på, er ved at spørge os selv, om vi ærligt og med god samvittighed kan bede Gud om at velsigne os i den omhandlende aktivitet, til sine gode formål. ”Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære” (1. Korinther 10:31). Hvis der ikke hersker nogen tvivl om, at det ikke er velbehageligt for Gud, så bør aktiviteten opgives. ”Alt, hvad der ikke er af tro, er synd” (Romerne 14:23). Vi må huske os selv på, at vores kroppe, såvel som vores sjæle, er blevet løskøbt af Gud. ”Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv, for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!” (1. Korinther 6:19-20). Denne mægtige sandhed bør have stor vigtighed for, hvad vi foretager os, og hvor vi bevæger os hen.
Desuden bør vi ikke kun vurdere vores handlinger, når det handler om forholdet til Gud, men også når det drejer sig om forholdet til vores familier, venner, og andre mennesker generelt. Selv hvis noget ikke skader os selv personligt, så er det stadig en synd, hvis det har en skadelig indvirkning eller virkning på andre. ”Det rigtige er at lade være med at spise kød eller drikke vin eller gøre noget, som din broder tager anstød af… Vi, som er stærke, skylder at bære de svages svagheder og ikke tænke på os selv. Vi skal hver især tænke på vor næstes gavn og opbyggelse” (Romerne 14:21; 15:1).
Og husk til sidt på, at Jesus Kristus er vores Herre og frelser, og intet andet må have højere prioritet, end at lade os danne efter hans vilje. Ingen vane eller hobby eller ambition må have for står kontrol over vores liv; det er kun Kristus, der har den autoritet. ”Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig” (1. Korinther 6:12). Og, ”Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!” (Kolossenserne 3:17).
English
Hvordan kan jeg vide om noget er en synd?
